Kategorier
Pokernyheder

Danske Spil med fordelagtigt spil på Cliff Josephy som verdensmester

Cliff Josephy har masser af chips og masser af erfaring, så ikke overraskende peger bookmakerne på ham som en kommende verdensmester.

Om præcis to uger skal det afgøres, hvem der bliver vinder af WSOP Main Event 2016.

Men allerede nu kan du spille på resultatet hos Danske Spil, og hos spiludbyderen er der ingen tvivl om, hvem der er favorit til at løbe med sejren.

– Cliff Josephy er den oplagte favorit. Han er klar chipleader og har tidligere vundet to WSOP-bracelets, så han ved, hvordan man lukker turneringer, siger Michael Nielsen, der er Content Manager i Danske Spil.

Oddset på Cluff Josephy er 3.50. Og det er faktisk et særdeles konkurrencedygtigt odds. Således giver Ladbrokes kun pengene 2.40 gange igen, hvis Josephy ender med at løbe med sejren.

En række forskere gennemførte i sidste uge en række computersimulationer af finalebordet, som via pokerobotter blev spillet igennem 100 gange. Her blev udfaldet overraskende nok, at Qui Nguyen løb med flest sejre, nemlig 25. Forskerne havde dog også udstyret Qui Nguyens stack med en særdeles aggressiv pokerrobot, så lige så ofte som han vandt, lige så ofte røg han ud som første mand. No guts, no glory. Nguyen giver pengene 6.00 gange pengene igen hos Danske Spil – til sammenligning, så giver han kun odds 4.00 hos Ladbrokes.

WSOP Main Event afgøres 30. oktober til 1. november. Find odds på alle spillerne her.

Cliff Josephy 74.600.000 (149 BB)
Qui Nguyen 67.925.000 (136 BB)
Kenny Hallaert 49.375.000 (99 BB)
Gordon Vayo 43.325.000 (87 BB)
Michael Ruane 31.600.000 (63 BB)
Vojtech Ruzicka 27.300.000 (55 BB)
Griffin Benger 26.175.000 (52 BB)
Jerry Wong 10.175.000 (20 BB)
Fernando Pons 6.150.000 (12 BB)