Kategorier
Casino DM i Poker Las Vegas Pokernyheder

Danske Spil adder tur til WSOP Main Event til DM-vinder

Danske Spil Poker har besluttet sig for, at adde en pakke til WSOP Main Event til den kommende Danmarksmester i poker.

Når DM i Poker skydes i gang på Casino Copenhagen senere i denne måned, bliver det med en ekstra added præmie til vinderen. Sponsoren for Danmarksmesterskaberne, Danske Spil Poker, har nemlig besluttet at adde en tur til WSOP til den kommende Danmarksmester.

– Det sker ud fra devisen om, at vi ligesom i andre sportsgrene gerne vil sende Danmarksmesteren ud i den store verden og prøve kræfter med hele verdenseliten. Vi vil gerne have at Danmarksmesteren repræsenterer Danmark, lyder det fra Poker Manager Peter Holst til Pokernyhederne.

Vinderen af DM i Poker 2012, får betalt en tur til World Series of Poker i Las Vegas i juli måned, hvor han eller hun skal repræsentere Danmark i Dannebrogstrøjen ovenfor.

Mulighed for at kvalificere sig til DM i Omaha i aften
I aften blænder Danske Spil Poker dog op for en satellit til DM i Omaha, og mon ikke også dette event nok skal tiltrække en del danskere, der gerne vil have den eftertragtede titel.

Turneringen starter kl. 21.00 dansk tid og koster $30 + $3 at deltage i, og her garanterer Danske Spil Poker to buy ins til DM i PLO.

Det kan du læse meget mere om lige her hos Danske Spil Poker.