Kategorier
Pokernyheder

Dansk triumf til over 130.000 kr. på PokerStars i nat

Danske ‘TheBlueduck0’ gav konkurrenterne baghjul i nat i ‘The Big $109’ og tog sejren foran 1.354 spillere til over 130.000 kr.

Igen kunne der kippes med dannebrog i en af de daglige ‘The Big’-turneringer på verdens største pokersite.

1.355 spillere var til start kl. 19:00 i den $80.000 garanterede ‘The Big $109’ og skabte en præmiepulje på hele $135.500.

Efter otte timers spil var det danske ‘TheBlueduck0’ der sad med alle chipsene og kunne se $23.035 tikke ind på kontoen. I dansk mønt svarer det til lidt over 130.000 kr.

Noget af en succeshistorie fra danskeren der aldrig havde vundet over $3.212 før nattens triumf. På Official Poker Rankings viser det at ’TheBlueduck0’ er noget af en turneringsgrinder og spillede 40 turneringer alene i går.