Danske ‘blaaesh’ har det med at dukke frem, når de største turneringssøndage er på skemaet. Han fører en stærk dansk kvartet an i en af årets sidste turneringer ved online-VM.

Dagen i går var 2014’s største dag på online-turneringsfronten. Men i en tid, hvor selv de store online-turneringer spilles over flere dage, trækkes spændingen ud til i dag.

Det kan vi glæde os over med danske øjne, for der bliver rigeligt med raillir til danskerne senere i dag.

I skrivende stund er Rasmus ‘Hattenaf’ Nielsen chipleader ved WCOOP Main Event (!), der dog endnu ikke har ramt pengene. Den følger vi derfor op på senere.

I Event 64 ($215 Sunday Warm-Up Special Edition) er man imidlertid færdig med dag 1 og her er flotte fem danskere videre blandt 106 spillere. De er sikret $1202 hver især og ligger som følger:

27. ‘blaaesh’
31. Peter ‘ThisIsPete’ Rasmussen
66. Miki ‘Suwalski’ Frier Suwalski
84. ‘klinger63’
88. Rasmus ‘RasA86’ Agerskov

Der er hele $254.135 til vinderen, som ‘blaaesh’, der tidligere i år blev treer til over 1,8 millioner kroner ved TCOOP Main Event, ligger bedst til at få et skud på. Turneringen genoptages klokken 17.

Artikelfoto: Fra ‘blaaesh’s TCOOP-eventyr i februar.

Skriv et svar