Kategorier
Las Vegas Pokernyheder

Dansk rensefest: Endnu en ’Pokerchef’ til tops i Vegas

De lever altså op til navnet på turen, deltagerne som i år er kvalificeret til Danske Spils årlige promotion-tur til Las Vegas. Igen i aftes lokal tid blev en ‘Pokerchef’ således udråbt som turnerings-vinder.

Først var det Bent Nybo, der sejrede i en $125 turnering på ARIA foran et felt på i alt 186 spillere.

Læs også: Bent Nybo gør det igen – vinder Vegas-turnering efter kæmpedeal

Og i går eftermiddag og aften lokal Vegas-tid var det så Michael Berna, der viste, at dansken er kommet til Vegas for at give de andre pokerspillere stryg.

Det skete i en $300 knockout-turnering på Venetian, der havde trukket 90 spillere til det filten.

Efter en rolig start tog Bernas stack for alvor fart, da turneringen så småt gik ind i sin afgørende fase.

Nede på to borde var det danskeren, der var chipleader, men selvom det svingede lidt frem og tilbage, så var Michael Berna iskold hen mod afslutningen.

Først med to spillere tilbage accepterede Michael Berna, billedet, at diskutere en deal, og det lykkedes at blive enig om en fordeling af de to sidste og største pengepræmier.

Da danskeren var chipleader på tidspunktet, blev Michael Berna også kåret som officiel vinder af turneringen, og dermed overhaler han lige præcis Bent Nybo i stillingen om at blive årets ’Pokerchef’.

Ud over Michael Berna nåede også Martin Fromberg finalebordet.


Selvom han måtte kapitulere på en sjettepladsen, virkede han dog særdeles tilfreds med placeringen.

Stillingen efter 2 af 3 turneringer i kampen om ’Pokerchef’-titlen:

Michael Berna 74,37 point
Bent Nybo 70,91 point
Martin Fromberg 41,44 point
Michael Kirk Larsen 31,63 point
Resten 14,37 point.

Den sidste og afgørende turnering på årets ‘Pokerchef’-tur spilles senere i dag lokal tid på Bellagio.

Artikelfoto: Venetian-casinoet lagde pokerrum til den anden af to mulige turneringssejre til ’Pokercheferne’