Kategorier
Danske Pokerspillere Highstakesdb.com Pokernyheder Pot limit omaha

Dagens næststørste vinder – spillede mere end $100.000 hjem

Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang har i den grad fået godt fat i de dyre Pot Limit Omaha-borde på PokerStars og har i løbet af natten og formiddagen spillet mere end en halv million kroner ind på kontoen.

Opdateret kl 16:23
Jannick Wrang fortsatte igennem hele formimddagen med at flå de store Pot Limit Omaha-spil på verdens største pokersite PokerStars og endte i et kæmpeplus på præcis $103.156, svarende til mere end 550.000 kroner, dette placerer ham som døgnets næststørste vinder.

Igennem de 5.082 hænder han har fået spillet igennem det seneste døgn, er de fleste blevet spillet på $50/$100-taksterne.

Som billedet også viser, er Jannick Wrang ikke ene om at have leveret et topresultat idag. Også Daniel ‘MrSmiths’ Bertelsen har vundet alt det tabte fra igår igen i løbet af en kortere session på kun 229 hænder.

Oprindelig artikel
Jannick Wrang godt styr på de store Pot Limit Omaha-spil på PokerStars i disse dage og fulgte op på hans fornemme resultat i går med et plus på næsten $56.660, svarende til 320.000 gode danske kroner, hvilket placerer ham som døgnets fjerdestørste vinder, skriver HighStakesDB.com.

Læs også: Jannick Wrang iblandt døgnets største online-vindere

Ifølge HighStakesDB.com kom det gode resultat over en længere session på hele 2.775 hænder, der primært blev brugt på $25/$50 og $50/$100-Pot Limit Omaha-bordene, mens han havde en lille afstikker på kun seks hænder til et No Limit Hold’em-bord. Lige nu sidder ‘EDWARDHOPPER’ på $50/$100 Pot Limit Omaha-bordet Henan V, hvor han sidder med en stack på hele $55.575.

Bedst af alle det seneste døgn var Ben ‘Sauce123’ Sulsky, der formåede at spille en lille million ind på kontoen med et plus på $159.065, mens Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies ser ud til at have været den glade giver, eftersom han har smidt $167.290 det seneste døgn.

Ifølge databasen betyder nattens resultat på PokerStars, at Jannick Wrang med hastige skridt nærmer sig et online-plus på mere end en halv million kroner for året.

Du kan se flere resultater på HighStakesDB.com, hvor også spilleren ‘RaiseOnce’ og ‘milkybarkid’ har tabt store summer, sidstnævnte som direkte resultat af Wrangs succes.

Skriv et svar