Kategorier
Pokernyheder

Dag 2C i fuld gang: Så er Gus Hansen på plads ved Main Event

Med en lille forsinkelse sidder danske Gus Hansen nu ved bordene og er i gang med WSOP Main Event anno 2013.

Opdateret 21.26
Så fik WSOP Main Event 2013 deltagelse af landets største pokerprofil.

En smilende og imødekommende Gus Hansen har nu nemlig indtaget sæde 7 på bord 129 i det gigantiske pokerrum Pavillion på Rio All-Suite Hotel & Casino.

Danskeren råder over en stack på lige over 17.000. Så med blinds på 250/500 og en ante på 50, så går der sikkert ikke længe, før vi har dansk action.

Vi følger spændt med.

Oprindelig artikel
Gus Hansen har tiltrukket sig meget opmærksom ved WSOP Main Event til trods for, at han slet ikke har spillet en hånd endnu.

Og det har han stadig ikke, selvom WSOP Main Events dag 2C er i fuld gang.

Billedet er her få minutter gammelt og viser, at den danske superstjerne altså fortsat glimrer ved sit fravær.

Der er eller stillet en større skare af mediefolk og pokerfans sammen omkring det bord, hvor Gus Hansen efter planen skal sidde og spille kort dagen igennem.

Men foreløbigt må de altså spejde langt efter den karimatiske danske pokerprofil.