Kategorier
Danske Pokerspillere Poker events Pokernyheder

Christian Elgstrøm vinder TCOOP-ræs efter nervepirrende slutspurt

Efter lige at have været nede og vende på andenpladsen steg til Christian Elgstrøm på sidstedagen til tops og vandt TCOOP-leaderboardet samt en tur til PCA’en på Bahamas.

PCA’en er for nylig overstået, men vi har allerede den første danske deltager klar til 2015-udgaven.

Det er Christian Elgstrøm, der under navnet ‘CMoosepower’ er den spiller, der klarede sig bedst under TCOOP 2014.

Pokernyhederne har løbende dækket leaderboard-ræset, der først blev ført an af en anden dansker i ‘jonaj10’, mens Elgstrøm senere satte sig solidt på føringen.

Læs også: – Nok 30% chance for, at jeg vinder leaderboardet

Inden sidstedagen blev der lagt op til en ordentlig gyser, da WPT-vinderen Shawn ‘buck21’ Buchanan overhalede Elgstrøm.

Læs også: WPT-vinder overhaler Elgstrøm i kampen om TCOOP-leaderboard

Det fandt Christian Elgstrøm sig imidlertid ikke i, og den danske turneringshaj satte en imponerende slutspurt ind, der endte med at give ham sejren.

Således gik Elgstrøm dybt i to TCOOP-events i går, heriblandt $2100 Highrolleren, hvor det blev til en 40. plads og $7079.

Det bragte ham op på utrolige 16 cash for den 50-turneringer lange serie. Det er flest af alle, sammen med Mickey Petersen, der også cashede 16 gange.

For leaderboard-sejren får Christian Elgstrøm som nævnt en tur til PCA 2015 til en værdi af $16.500. Samtidig kan han også glæde sig over at få et trofæ hjem med posten.

Sidste års vinder var også dansk i Jaroslav Tjepan.

Slutstillingen:

1. Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm 285 point
2. Shawn ‘buck21’ Buchanan 270 point
3. jonaj (Danmark) 235 point
4. B00mslang (Tyskland) 225 point
5. kntna (Israel) 215 point

Du kan se flere statistikker fra det afsluttede TCOOP 2014 på PokerStars.dk.

<img src=””ad-emea.doubleclick.net/ad/N8411.150638.Pokernyhederne/B7980042;sz=1×1;ord=[timestamp]?”>