Kategorier
Highstakes Pokernyheder

Cates’ tålmodighed brugt op: Vil du fortsætte vores challenge, ‘durrrr’?

Daniel ‘Jungleman’ Cates er efterhånden træt af at vente på, om Tom ‘durrrr’ Dwan stiller op til fortsættelsen af deres gamle challenge.

Det er nu tre måneder siden, at Tom Dwan lagde op til, at han ville genoptage sin match i ‘durrrr’-challenge’ mod Daniel ‘Jungleman, Cates, men der er endnu ikke sket noget.

Læs også: Dwan vil genoptage challenge mod Cates efter næsten to år 

Nu er Daniel Cates tålmodighed ved at være opbrugt. Hans irritation er ikke til at tage fejl af i en helt frisk twitter-update:

 

– Vil du fortsætte vores challenge istedet for at spille mod alle andre i alle former for spil på Full Tilt Poker, lyder det skarpt fra Cates.

Hans stikpille skal ikke mindst ses i lyset af, at Tom Dwan ikke ligefrem er gået i highstakes-hi online.  

Så sent som for få timer siden var Dwan online, og på kort tid blev han mandagens indtil videre største taber med et minus på næsten $250.000:

‘durrrr’ har i det hele taget været meget i aktion på det seneste, og han har vist glimrende form. Således har han i de seneste 30 dage vundet næsten $2 mio. Men foreløbigt har han altså ikke ville udnytte sin heater til at genoptage matchen mod Cates.

Dwan har ellers brug for masser af medvind her, idet han er bagud i denne challenge med $1.251.059 efter 19.335 spillede hænder. De har aftalt at spille 50.000 hænder, men nu har dysten ligget stille siden 29. marts 2011.