Kategorier
Poker events Poker lir Pokernyheder

Cates melder sig klar til endnu en headsup-udfordring

Daniel ‘Jungleman’ Cates kan bare ikke få nok af udfordringer og andet lir. Således er han, kort tid efter han vandt All-Star Showdown, klar til en ny udfordring i formatet heads-up.

Han kom for alvor på alles læber da han tog imod Tom ‘durrrr’ Dwans åbne invitation om en headsup-udfordring, men det skulle langt fra vise sig at være sidste gang, Daniel ‘Jungleman’ Cates takkede ja til lignende lir.

Han har således, af to omgange, udfordret hele verden udi headsup-formatet, deltaget i to store televiserede cash-games i forbindelse med WPT’er og vandt forleden headsup-turneringen All-Star Showdown på PokerStars.

Nu skal han så i gang igen. Denne gang har han takket ja til at deltage i en headsup-udfordring arrangeret af PokerStrategy.com, som Cates har lavet instruktionsvideoer for.

Udfordringen er af cup-format og har deltagelse af otte af PokerStrategys coaches. Første runde sættes i gang i morgen. Torsdag spiller Daniel Cates i første runde mod ‘KTU’. Der findes en vinder den 6. december.

Alle de otte coaches vil i løbet af ‘The PokerStrategy.com Heads-Up Championship’ hver især producere en video fra deres matches og dele ud af deres tanker.

Du kan se, hvem der skal op imod hvem, på PokerStrategys forum.