Kategorier
Black friday Poker events Pokernyheder

Cates afviser rygte efter staking-aftale: Nej, jeg er ikke broke

Daniel ‘Jungleman’ Cates løfter nu sløret for, hvorfor han har sagt ja til en staking-aftale med den litausk-australske spradebasse Tony G.

Pokerpro og PokerNews.com-ejer Tony G skulle efter sigende sidde på en velvoksen formue, men derfor kom det alligevel som en overraskelse for mange, at 2010’s mest vindende online-spiller, Daniel ‘Jungleman’ Cates havde sagt ja til en staking-aftale med spradebassen.

Læs også: ‘Jungleman’ har fundet en staker

Til PartyPoker fortæller Cates, hvorfor han gik med til at blive staket. Og han afviser, at det skulle være fordi der er lavvande på kontoen.
 
– Nej, jeg er ikke broke. Jeg har mine egne personlige grunde. Især efter Black Friday ønsker jeg ikke at sætte størstedelen af min formue online for at spille de stakes jeg gerne vil. Og hvem vil ikke gerne have muligheden for at arbejde med Tony?, lyder det fra amerikaneren til PartyPoker.com/blog.

‘De fleste behandler ikke poker som et job
Cates fik ved sin ankomst til den igangværende WPT Paris en del opmærksomhed, da han ankom iført jakkesæt, hvilket er en mundering man ikke er vant til se amerikaneren i til en liveturnering. Det fik han også forklaret.

– De fleste pokerspillere behandler ikke poker, som var det et job. Og jeg har det sådan, at de måske burde gøre det. Det ville give pokeren et bedre image, begrunder Cates sin nye stil og fortsætter:

– Jeg var faktisk ret nervøs over at gøre det her, men jeg tænkte, at der en masse værdi i at gøre ting, bare for at se, hvad der sker. Så vidt har det været godt for mig og det er interessant.

Til sidst kommer Daniel Cates ind på sine planer for det næste stykke tid.

– I de næste måneder fokuserer jeg på at spille online, men jeg kommer også til at spille nogle live cash games på siden, hvis de er store nok.

Hele interviewet med Daniel ‘Jungleman’ Cates kan du finde på <a href=””https://www.youtube.com/watch?v=Z6iod1jvO6s&feature=plcp”>YouTube.