Den amerikanske highroller Olivier Busquet har skrevet på sin Twitter, at han i øjeblikket leder efter en modstander i en mulig Mixed Martial Arts(kampsport)-kamp, hvor der skal være et sekscifret beløb på spil.

Pokerspillere er store konkurrencemennesker, hvilket har fået flere proer til at indgå propbets om kampsportsdyster. Det så man f.eks. da Gus Hansen og Theo Jørgensen gik i bokseringen, og da Bertrand ‘ElkY’ Grospellier og Lex Veldhuis tog en omgang kickboxing mod hinanden.

Nu kan der være en ny dyst på vej, da den amerikanske highroller Olivier Busquet gerne vil have stablet noget på benene.

Han skriver på sin Twitter, at han søger en modstander, som vil slåsse mod ham i Mixed Martial Arts(MMA). Det er dog ikke for enhver pris, at Busquet vil i ringen. Der skal være et sekscifret beløb på højkant.

Der er indtil videre ikke kommet noget konkret op, men WSOP-vinder Allen Bari og JC Alvarado har meldt deres interesse. 

Senest opdateret d.

Skriv et svar