Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Brink tog sejr på Stars og runner-up på Ongame

En sejr og en andenplads gav i nat danske Frederik Brink et samlet cash på $21.264 på PokerStars og Ongame.

Frederik Brink Jensen fik i nat to flotte resultater ind på turnerings-cv’et.

Samtidig med at han var heads-up om sejren på PokerStars i en $55+Rebuy var danskeren såmænd også heads-up om guldet i Ongames High Roller. Det blev til sejr på verdens største pokersite til $8.482 mens han måtte se sig besejret på Ongame.

Runner-up gav den skrappe turneringshaj et cash på $12.782 efter nedelag til spilleren ‘habalasvegas’ der tog sig af førstepræmien på $18.534.

En tilfreds Brink skrev da også på Facebook:

– Synkron heads-up gav en sejr i 55r på Stars og en 2nd i Ongame High Roller 🙂

Sejren på PokerStars kom i hus efter små syv timers spil

På Ongame spiller Brink under nicket ‘poelsetyv’. Her tog det 12 timer ved onlinefilten før andenpladsen var hjemme.