Kategorier
Pokernyheder

Brandvarme Bække følger op med stor sølvplacering

Efter at have vundet den største daglige turbo-turnering på nettet for anden gang på en uge fulgte Allan Bække i nat præstationen op med en af de største daglige andenpladser.

Ingen over, ingen ved siden af Allan ‘Sifosis’ Bække for tiden. Den danske turneringshaj er ved at bygge sig en resultatstime, der viser sig mere og mere imponerende.

Det trumfede han i nat ved at blive toer i en af de største daglige turneringer på PokerStars, The Big $162, til $14.134.

Det skete som bekendt dagen efter eksil-silkeborgenseren vandt The Hot $55 – for anden gang på en uge!

Læs også: <a” href=””/pokerstars-the-hot-55-allan-baekke-sifosis/allan-baekke-er-onsdagens-turbo-konge”>Allan Bække er onsdagens turbo-konge

Læg dertil et sandt væld af lignende resultater fra slutningen af april og så har du en Bække, der med al sandsynlighed overtager ‘x_zola25’s placering på den danske førsteplads, når PocketFives’ prestigefyldte ranglister opdateres næste gang.

Udover de allerede nævnte resultater Bække inden for alene den seneste uge vundet PokerStars’ største ugentlige headsup-turnering ($7680), vundet to stærkt besatte turbo-turneringer på en dag (samlet over $10.000) og blevet toer i Nightly Forty Grand ($7178) – blandt meget, meget mere.

Resultatet af The Big $162: