Kategorier
Pokernyheder

Brandvarm ‘MadsMK’ i nyt stort cash på Danske Spil

Mads Knudsen sluttede som nummer 6 i søndagens $300.000 garanterede på Danske Spil.

For bare fem dage siden vandt Mads Knudsen senest en stor turnering på Danske Spil, og søndag fulgte han så op med endnu et stort finalebord på samme site.

Læs også: Mads ‘MadsMK’ Knudsen gentog triumf på Danske Spil foran ‘MortenVM’

Det skete i søndagsflagskibet, som har et buy-in på $215 og en garanteret præmiesum på $300.000.

Det havde 1664 spillere lagt på dagen, og da ni resterede var ‘MadsMK’ fortsat iblandt. Han måtte dog nøjes med sjettepladseb, der gav $8985 – 51.500 kroner.

– Jeg ville sgu gerne være gået længere. Men jeg kom ind i en mindre cooler i small blind mod knappen og bustede i en pot om chiplead. Så sådan skulle det ikke være denne gang, siger Mads Knudsen og uddyber.

– Finalebordet gik egentlig fint. Jeg kom ind som nummer 7 ud af 10, men doblede hurtigt med AQs mod A9o og holdt mig derefter som 3’er, indtil jeg kom ind med A9s. Jeg måtte spille lidt mere tilbageholdende, da jeg havde en aggro chipleader på min venstre side.

Turneringssejren var i øvrigt $59.904 værd.

Skriv et svar