Der var som forudsagt en god grund til at holde øje med ‘x_zola25’. Sidste uges måske varmeste turneringsdansker har nu også fået sin første Triple Crown.

  • Jeg kommer ikke til at spille i dag (lørdag) eller i morgen, men regner med at grinde igennem på mandag, så det er der, at den skal komme, hvis den kommer, det kunne nu ellers være rigtig god lir.

    Sådan sagde den danske anonyme pokerspiller ‘x_zola25’ lørdag til Pokernyhederne. Citatet omtaler en mulig Triple Crown, det efterhånden prestigefyldte turnerings-hattrick, som aarhusianeren blot manglede en enkelt sejr for at fuldende.

    Læs også: Triple tour-vinder i ekstase: Det er helt absurd!

    Sejren kom i land og det skete alligevel søndag. Her nappede ‘x_zola25’ en triumf på Ongame-netværket foran 121 modstandere.

    For sejren fik ‘x_zola25’ $7299 og derudover lir for alle pengene i form af sin første Triple Crown, der samtidig også er den første af sin slags til en dansker i årets anden måned.

    I øvrigt kom den Triple Crown-givende sejr i hus foran danskerens gode ven Mads ‘madsmk’ Knudsen, der røg tidligere på finalebordet.

    Det var selvsamme ‘madsmk’ der i Pokernyhedernes julekalender i december gjorde opmærksom på netop ‘x_zola25’.

    Artikelfoto: Screenshot af ‘x_zola25’s profil på PocketFives.com.

Skriv et svar