Kategorier
Casino Danske Pokerspillere Pokernyheder

Bodin er ny chipleader efter flot dag 1B ved Mega August

Dag 1B ved Mega August på Casino Munkebjerg blev også en udsolgt affære. Daniel Bodin klarede sig bedst gennem dagen og sluttede i 556.500 chips.

I forgårs blev den første startdag ved Mega August spillet. Her blev der lagt 94 entries á 3000 kroner, hvilket mere end indfriede forventninger.

Dag 1B blev næsten lige så flot, da 82 spillere skabte 91 entries. Dermed er turneringen mere end end succes med i alt 185 entries.

Da turneringslederen kaldte stop for spillet i nat, så sad 25 mand tilbage. Helt i front finder vi en af turneringens velkendte navne, Daniel Bodin. Han sluttede i imponerende 556.500 chips, hvilket placerer ham helt i front inden finalen.

Der er også andre velkendte navne, som gik videre fra dag 1B. Mikkel Hansen og Mads ‘MadsM’ Pedersen sluttede på anden- og tredjepladsen, så de er også rigtig gode bud på et par dybe runs. Derudover kan der også nævnes Thomas Kingo, Søren Knudsen og Klaus Sørensen.

Præmiepuljen er endnu ikke blevet offentliggjort, men man kan godt regne med over 100.000 kroner til vinderen.

Finalefeltet på 51 spillere skal i ilden kl. 13.00 i dag, hvor Pokernyhederne vil bringe dig opdateringer direkte fra Munkebjerg.

Videre fra dag 1A:

Videre fra dag 1B: