Danske Bo Kjær Erichsen spiller i disse dage WPT National Bruxelles, og han er blandt de sidste 36 spillere.

Danske Spil WPT National Vejle sluttede i onsdags, og allerede dagen efter lød startskuddet til en anden WPT National. Denne gang var det i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Turen til Bruxelles er der yderst mange, der har taget, hvilket har skabt det største deltagerfelt i historien for en WPT National. 450 spillere lagde de €1650 for at være med i turneringen og to af dem var danskere.

Bo Kjær Erichsen og Lasse Frost var nemlig med fra start, og førstnævnte er stadig i live med kun 36 spillere tilbage. Vi tog os derfor en snak med Bo for at høre lidt mere om turneringen, som der kun er sparsomme informationer ude om.

– Det er den største WPT målt på antal deltagere, som de selvfølgelig er stolte af, fortæller Bo og fortsætter omkring sit eget spil.

– Jeg er rigtig godt tilfreds med mit spil, da jeg ikke har været til midten for livet endnu. Niveauet er meget fornuftigt, dog ikke så mange af de helt store med, og de er ikke så aggressive som os skandinavere, hvilket jo gør det en del nemmere.

Turneringen nærmer sig som sagt sin afgørende fase, og de er i pengene fortæller Bo.

– Vi er 36 spillere tilbage og sikret €4200. Jeg ligger tre eller fire med mine 676k. Average er 304k og blinds starter i dag på 6k/12k.

Danskeren kender ikke sit startbord endnu, men der er stadig en række stærke spillere som Koen de Visscher og Team PokerStars Pro Pierre Neuville med i turneringen, hvilket er folk man nok helst vil undgå.

– Jeg kender ikke mit startbord endnu, men der er mange lokale belgiske proer fra deres sites og et par Stars Proer. Umiddelbart vil jeg håbe, jeg ikke ender lige bag en franskmand, der har samme stack som mig, spiller alle hænder, spiller godt poker og heller ikke er bange for at bluffe med alle sine chips.

Hvad er din taktik for dagen?

– Jeg opfattes som tight, hvilket ikke er helt korrekt, men fint image. Jeg vil fortsætte lidt tørt, og spiller så igennem lige inden FT og udnytter selvfølgelig, hvis der er et par svage spots på bordet.

Erichsen har tidligere levet af poker, og hans største resultat er en tredjeplads i 2008 ved Ladbrokes Poker Festival til €35.000. Der er dog et lidt større beløb på toppen i denne turnering, da der er €135.000 til vinderen. Det får dog ikke den store betydning for danskeren.

– Jeg lever ikke af poker længere, så nej pengene kommer ikke til at spille en stor rolle. Kun lidt mere frihed til familien.

Selvom han godt nok ikke lever af poker mere, så vil en sejr i denne turnering dog betyde, at vi kommer til at se ham mere ude på livescenen.

– Har været meget omkring i 2009 og 2010, men skal være far til sommer, som så gør det lidt mere omstændigt, men jo i kommer helt klart til at se mig mere. Elsker live poker, selvom min primære indtægt har ligget online, afslutter Bo Kjær Erichsen til Pokernyhederne.

Senest opdateret d.

Skriv et svar