Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Blom tilbage på sporet: Oppe med +$1.000.000 for ugen

Efter en episk start på året, hvor Blom vandt mere end $5.000.000 på to uger, har han over de seneste to måneder tabt det meste igen. Den seneste uge har svenskeren dog været på en mini-heater og kan notere sig et millionoverskud i dollars.

Der er kun få mennesker på planeten, hvis online-ruller tager så store swings som Viktor ‘Isildur1’ Bloms. I løbet af årets første fjorten dage støvsugede han highstakesbordene for mere end $5.000.000.

Læs også: ‘Isildur1’ fortsætter sit vanvidsridt – Gus i medvind

Desværre for ham, har han de seneste uger smidt det meste igen og endte blandt andet februar som månedens største taber.

Læs også: Dwan hev 13 millioner kr. ind på kontoen i februar

Nu ser tingene midlertidigt ud til at have vendt for svenskeren, der i løbet af den seneste uge kan skrive et plus på mere end en million dollars i bogen. Ifølge HighStakesDB.com har han vundet $1.074.842 siden den 2. marts, og her er hans resultater siden midnat, natten til i dag, ikke engang medregnet.

Læs også: Aktiv Gus i milliontab – Theo i godkendt comeback

Med hans winnings fra i dag in mente vil et godt bud på Bloms overskud siden sidste fredag være på mere end $1,3 millioner. 

Det flotte regnskab gør ham dog ikke til de seneste syv dages mest succesfulde pokerspiller. Den titel tager Ben ‘Bttech86’/’Ben86’ Tollerene sig af, da han kan fremvise et overskud på omkring $1,5 millioner for den seneste uge.

Når der er vindere, er der selvfølgelig også tabere. Her indtager indtager vores egen Gus Hansen en kedelig hovedrolle, da han ligner den spiller, der, med et minus på omkring $1.000.000, har lidt de største tab den seneste uge.

Skriv et svar