Kategorier
Highstakesdb.com Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Blom over halvvejs i $1.000.000-heads-up

Viktor Blom er foran med over $281.000 efter andendagen af SuperStar Showdown, hvor han og amerikanske Isaac ‘philivey2694’ Haxton hver har medbragt $500.000.

Både første og anden gang Blom og Haxton mødtes i et SuperStar Showdown vandt amerikaneren, men til denne tredje udvidede udgave af heads-up-udfordringen er den unge svensker nu et godt stykke af vejen mod en revanche.

På første spilledag – lørdag – vandt han godt $198.000 i løbet af de fire timer, og i går udvidede han så føringen til $281.000 samlet efter en profit på over $82.000.

Læs også: ‘Isildur1’ tog første stik i $1.000.000-heads-up

Matchen bølgede dog frem og tilbage i et tempo, der var lige til at blive godt søsyg af, skriver HighstakesDB.com.

I løbet af de første 480 hænder vandt Blom $140.000. Så tog Haxton arbejdshandskerne på og hentede $310.000 på de næste 600 hænder og mindskede dermed Bloms føring til kun $30.000 i alt.

På de næste 500 hænder vandt Blom de største pots og fik sig arbejdet op på et forspring på $180.000 for dagen og $380.000 samlet.

Men i de sidste ca. 250 hænder fik Haxton vundet $100.000 tilbage, så resultatet af dag 2 altså blev ca. $80.000 i plus for Blom.

Gårsdagens største pot – der også var større end alle lørdagens – gik til Haxton. Se hånden på HighstakesDB.com.