Den helt store danskerfest udeblev på dag 2C ved WSOP Main Event, da ni danskere måtte lade livet. Tønnesen fører de overlevende danskere an.

Der var dømt dansk dynamitdag på Rio All-Suite Hotel & Casino, da WSOP Main Events dag 2C i dag løb af stablen.

Hele 17 danskere var til start.

Heriblandt stjernen over dem alle – Gus Hansen – som dog desværre kun fik halvanden times spil ved årets Main Event.

Læs også: WSOP Main Event: Gus Hansen buster med ni-fire offsuit

Læs også: Stort billedgalleri: Gus’ vilde WSOP-dag: Trevejs all-in, kæmpekald og bust

Danskeren fortalte dog i et interview med Pokernyhederne, at det bestemt havde været ulejligheden værd at springe over dag 1, hvilket betød, at han var noget shortstacked, da han mødte frem til spilstart i dag.

Se også: Poker TV: – Den rigtige beslutning først at komme på dag 2

Gus’ exit var desværre ikke det eneste danske i dagens løb.

Først kunne en anden Hansen, Anders ‘Hahila’ Hansen, gøre Gus selskab på railen, og de fik desværre tilslutning af yderligere syv danskere, inden dag 2C var færdigspillet.

Værst ramt føler Lars Bønding sig dog formentligt. Bønding sad nemlig med en rigtig fornuftig stack, da et kæmpe-setup desværre ikke faldt ud til danskerens fordel.

Læs også: Ad ad ad: Bønding misser kæmpetræk og buster i 500k-pot

Vi kan imidlertid glæde os over, at otte danskere klarene skærene og er videre til dag 3, hvor de slutter sig til Kenneth Gregersen og Jacob Højmark, der avancerede fra gårsdagens dag 2A/B.

Læs også: Dansk trio blev til duo: Dag 2A ved WSOP Main Event er ovre

Den største danske stack kan Martin Tønnesen tage med sig videre efter at have slubret en masse af Michael ‘The Grinder’ Mizrachis chips i sig mod slutningen på dagen.

Læs også: Tønnesen side om side med Mizrachi: Han spiller frisk til

Også profiler som Theo Jørgensen og Frederik Brink sluttede dagen i fornuftige stacks – og det skal blive spændende at se, hvem af de to, der i sidste ende må hoste op med $10.000 i deres indbyrdes lastlonger-bet.

Læs også: WSOP Main Event: Theo og Brink i $10.000 lastlonger-bet

På dag 3, der skydes i gang klokken 21.00 torsdag aften dansk tid, bliver felterne fra de to andendage samlet.

Vi følger naturligvis danskernes videre færd her på Pokernyhederne

Videre fra dag 2C (cirkacounts):

Martin Tønnesen – 332.000
Simon Ravnsbæk – 237.000
Theo Jørgensen – 187.900
Frederik Brink – 175.000
Morten ‘Houbanen’ Hougaard – 170.000
Claus Vallø – 101.000
Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen – 35.000
Claus Marcussen – 30.000

Ude på dag 2C:

Gus Hansen
Lars Bønding
Mads Wissing
Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen
Morten ‘MortenVM’ Varbæk Mortensen
Anders ‘Hahila’ Hansen
Jaroslav Tjepan
Martin ‘Piraten’ Nielsen
Jesper ‘Kipster’ Hougaard

Senest opdateret d.

Skriv et svar