Kategorier
Casino Pokernyheder

Bertram Granding vinder Summer Tour efter 3-vejs deal

Four Seasons-turneringen Summer Tour på Casino Marienlyst blev afgjort efter en deal, som sikrede vinderen Bertram Granding 105.000 kroner.

Med en total på 581 entries, så blev årets Summer Tour på Casino Marienlyst en stor succes set fra arrangørernes side.

I går skulle de 71 finalister afgøre tingene i mellem sig, og der blev lagt ud i et hæsblæsende tempo, hvor spillere til højre og venstre blev sendt på porten. På finalebordet forsøgte spillerne med fem mand tilbage at nå frem til en deal, men det lykkedes ikke at nå til enighed.

At det ikke lykkedes kunne Johnny Østbjerg være ekstra bitter over, da han røg som nummer fem i en gigantisk pot. Potten ville have sikret ham et suverænt chiplead med over halvdelen af chipsene i spil, men hans knægte kunne ikke holde hjem mod modstanderens niere og Østbjerg måtte dermed nøjes med en trøstepræmie på 31.000 kroner.

Dealsnakken blev genoptaget med tre mand tilbage, og denne gang lykkedes det at nå til enighed. Bertram Granding førte på det tidspunkt turneringen med en stor margin ned til nummer to, hvorfor han tog den største luns af pengepræmien, hvorefter der blev flippet om placeringerne – et flip som også faldt ud til Grandings fordel.

Resultat
1 Bertram Granding 102.000    (125K)
2 Jan Vogelius 83.000    (87K)
3 Henrik Sneholt 83.000    (56K)
4 Marcus Lind 42.000
5 Johnny Østbjerg 31.000
6 Tom Damgaard Hansen 25.000
7 Jens Bundgaard Lauritsen 21.000
8 Tommy Hjerting Bech 16.500
9 Nicklas Dehli 12.500
10 Allan Johansen 9.200

Skriv et svar