Kategorier
Pokernyheder

Bellande med i One Drop: – Ikke længere broke, hvis jeg vinder

Jean-Robert Bellande fortsætter mere eller mindre ufrivilligt med at bevise, at han nu ikke er så broke endda.

En broke spiller i verdens dyreste turnering? Det ser ud til at blive realiteten i år, selvom det ganske vidst og selvsagt må være en sandhed med modifikationer.

Således fortæller Jean-Robert Bellande, der har slået sig op på at være en fattigrøv med dyre vaner, på Instagram, at han har købt sig ind i sommerens The Big One for One Drop, der som bekendt har $1.000.000 i buy-in.

<

iframe src=””//instagram.com/p/n3xmlntfx4/embed/”” width=””605″” height=””710″>

– Der røg en mil! Jeg købte mig lige ind i One Drop. Hvis jeg vinder den her, er det ikke noget med at leve broke længere, skriver Bellande til billedet.

I det hele taget har Jean-Robert Bellandes aktiviteter på de sociale medier for nylig vidnet om en alt andet en hårdt økonomisk presset fyr.

Først kunne han præsentere sin nye flotte – og med garanti dyre – bil, og siden kunne Dan Bilzerian fortælle om en særdeles velkørende Bellande i et privat home-game.

Læs også: – Den her fede idiot vandt lige 11 Bentleyer i mit pokerspil

Bellande fortæller selv på Instagram, at Bilzerian ikke har anparter i hans One Drop-færd – men måske Bilzerian altså mere ufrivlligt har spædet til.

Med Bellandes entré på millionscenen er listen over spillere, der enten officielt eller selv har bekræftet deres deltagelse i turneringen oppe på 26 navne. Yderligere lidt over en håndfuld måske’er bringer det potentielle tal op på foreløbigt 32.

Bekræftede deltagere:

1. Antonio Esfandiari
2. Guy Laliberté
3. Bobby Baldwin
4. David Einhorn
5. Phil Galfond
6. Philipp Gruissem
7. Phil Ivey
8. Jason Mercier
9. Paul Newey
10. Bill Perkins
11. Vivek Rajkumar
12. Brian Rast
13. Andrew Robl
14. Erik Seidel
15. Brandon Steven
16. Sam Trickett
17. Noah Schwartz
18. Daniel Negreanu
19. Christoph Vogelsang
20. Jean-Robert Bellande
21. Anonym forretningsmand
22. Anonym forretningsmand
23. Anonym forretningsmand
24. Aria Resort satellit-vinder
25. Bellagio Resort satellit-vinder
26. World Series of Poker satellit-vinder

Måske/sælger procenter:

Tom Hall
Viktor Blom
Gus Hansen
Ryan Riess
Vanessa Selbst
Phil Hellmuth

Artikelfoto: Instagram.com.