Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder Pot limit omaha

Antonius besejrer Rui Cao i Million Dollar Challenge

Patrik Antonius har vundet to ud af de tre discipliner mod Rui Cao i deres aftalte Million Dollar Challenge-møde på Full Tilt Poker.

Det var Rui Cao, der udfordrede Patrik ‘FinddaGrind’ Antonius, og finnen, der accepterede. Og op til Million Dollar Challenge vurderede Jesper ‘Kipster’ Hougaard, at Rui Cao var bedst inde i bedst ud af tre matchen.

Læs også: ‘Kipster’: Rui Cao er favorit i Million Dollar Challenge

Men det er Antonius, der står tilbage som vinderen af tre-trins-matchen på Full Tilt Poker, der indeholdt $1500/$3000 2-7 Triple Draw, $200/$400 Pot Limit Omaha samt $200/$400 NLHE. 

Det er ganske vist kun de første to discipliner, der er færdigspillet, men da Antonius har vundet dem begge, kan Rui Cao ikke nå at vende det samlede billede i Million Dollar Challenge. 

$1500/$3000 2-7 Triple Draw var den første færdigafviklede disciplin, og den vandt finnen med et plus på $300.000.

Læs også: Antonius tager første stik i Million Dollar Challenge

PLO-udgaven blev den næste afsluttede, og der sluttede Antonius oppe med $350.000 ifølge trackingsitet Highstakesdb. 

Dermed kan Cao ikke vinde sammenlagt, men han er uden tvivl motiveret for at afvise en 0-3-afklapsning. 

Efter den første del af NLHE-dysten førte Antonius med $60.000, men Cao har nu taget teten i denne match. Mandag afviklede de 134 hænder, som faldt ud til Cao med et plus på $109.379.