Kategorier
Poker events Pokernyheder

Allan Bække på stort online-finalebord

EPT Snowfest-vinderen nåede finalebordet i gårsdagens udgave af The Big $162 på PokerStars.

Heads-up Sit&Go’s er hans levebrød, men Allan ‘Sifosis’ Bække er også godt inde, når der sidder ni spillere rundt om pokerbordet.

Det blev understreget tidligt torsdag morgen, da EPT-vinderen fik banet sig vej til en plads ved finalebordet i The Big $162 på PokerStars. 772 spillere stillede til start kl. 22 onsdag aften.

Den tidligere revisor fra Silkeborg måtte dog nøjes med en 8. plads, men ikke desto mindre et flot resultat, der også blev den bedste danske placering i den daglige turnering.

For finaleplaceringen får Allan Bække $2547 ind på kontoen, svarende til 14.700 kroner.


Artikelfoto: Allan ‘Sifosis’ Bække under WPT København tidligere på måneden.