Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Allan Bække manifesterer førsteplads med dobbeltsejr

Allan Bække er gået ind i det nye år som nummer et på den danske online-liste over turneringsspillere og det satte han streg under nytårsaften.

Trods det, Allan Bække selv kaldte for ‘et skidt år overall’, så sluttede den tidligere revisor fra Silkeborg på tredjepladsen over de danskere, der klarede sig bedst i online-turneringer set over hele 2013.

Læs også: Her er årets turneringsdanskere 2013

Læs også: Allan Bække i Pokernyhedernes julekalender

Men måske 2014 blæser nye vinde over Bække-residensen. I hvert fald satte Bække i nat en tyk streg under den førsteplads han indtager på PocketFives’ samlede danske liste over turneringsspillere.

Bække tog nemlig en vaskeægte dobbeltsejr på PokerStars, da han steg til tops i en $215 Turbo 2x Chance til $7535 og en $55+Rebuys Turbo-turnering med tung ante-struktur.

Sidstnævnte sejr skaffede Bække $4175 og altså samlet cashes for over $11.500.

Også Frederik Brink kunne fejre nytårsaften med en frisk sejr i bagagen. Han toppede en $109 turbo-turnering med mulighed for én rebuy og én add-on til $5750.

Du kan læse mere om PokerStars’ turneringer på PokerStars.dk.

<img src=””ad-emea.doubleclick.net/ad/N8411.150638.Pokernyhederne/B7953949;sz=1×1;ord=[timestamp]?”>