Kategorier
Pokernyheder Pot limit omaha Udenlandske pokerspillere

AlexKP’ videre på fjerdeplads ved PLO-verdensmesterskab!

Alexander ‘AlexKP’ Petersen havde en fantastisk dag 1 ved verdensmesterskabet i PLO, hvor han spillede sig videre på en samlet fjerdeplads.

Indtil videre ved dette års WSOP, har vi kun fået et dansk finalebord, hvilket Jonas Palsgård stod for, men nu kan der være noget nyt rigtig stort undervejs.

Den danske PLO-specialist Alexander ‘AlexKP’ Petersen gik nemlig i går i gang med sit første WSOP-event i år, og det udviklede sig ganske fordelagtigt.

‘KP’ havde nemlig en formidabel dag ved filten i Event 54 $10.000 Pot Limit Omaha Championship, hvor han i sin hofdisciplin satte modstanderne godt og grundigt til vægs på dag 1.

Da turneringslederen kaldte stop til spillet tidligere i dag, så kunne danskeren fremvise en stack på hele 228.900 chips, hvilket giver ham en samlet fjerdeplads inden dag 2.

‘KP’ har dermed et fantastisk udgangspunkt for et dybt run ved PLO-verdensmesterskabet, men han skal dog ikke vide sig for sikker endnu, da turneringen stadig har en masse verdensstjerner, heriblandt Ben Tollerene, Shaun Deeb, David Benyamine, Davidi Kitai, Sorel Mizzi, Dan Smith, Jason Mercier og den tyske fodboldstjerne Max Kruse.

387 spillere har lagt de $10.000 ved cashieren, så der er masser at spille om. Vinderen af turneringen kan proppe hele $927.655 i lommen, hvilket ‘AlexKP’ nok ikke ville være decideret utilfreds med hive hjem til Danmark.

Der resterer 134 spillere i turneringen, mens der er penge til de 40 bedste.

Chipcounts for top 5:

1. George Medrano 320.800
2. Yuri Dzivielevski 256.600
3. Warwick Mirzikinian 246.800
4. Alexander Petersen 228.900
5. Ben Tollerene 212.800 

Skriv et svar