Kategorier
Pokernyheder

Adventsturnering 2010 – ‘HrSonic’ tog det andet Føtex-gavekort

Julen varer længe, koster mange penge, lyder det i en af de mest kendte julesange, men for Mermaid-spilleren ‘HrSonic’ er der et tilskud på 1.500 kr., i form af et Føtex-gavekort, på vej med posten.

Det var nemlig den fynske pokerspiller, med det borgerlige navn Henrik Rasmussen, der søndag aften kunne strække armene i vejret som vinder af Pokernyhederne og Mermaid Pokers anden adventsturnering.

I de fire turneringer, der koster €5,5 at spille med i, er der nemlig et gavekort til Føtex smidt oven i præmiepuljen.

I de tre første er beløbet 1.500 kr., mens der til vinderen af den fjerde, der spilles den 19. december, er hele 3.000 kroner til juleindkøbene.

Læs mere om årets adventsturneringer lige her.