Kategorier
Poker events Pokernyheder

18 gættede rigtigt i Danske Spil WPT København-konkurrence

18 af vores læsere på WPT København-bloggen gættede, hvor mange danskere, der ville havne på finalebordet. De dyster i aften om to pakker til Danske Spil Poker Tour.

Længe så det ud til, at Danmark kunne blive repræsenteret med 3-4 spillere ved finalebordet ved Danske Spil WPT København, men siden gik det den forkerte vej for hjemmebane-spillerne, og finalebordet blev kun repræseneret ved to danskere; Philip Jacobsen og Jan Djerberg, der sluttede som henholdsvis nummer 3 og 6.

At det lige præcis blev to danskere, der sluttede blandt de sidste seks, havde 18 af vores læsere på bloggen gættet. Allerede på førstedagen lod vi læserne gætte på, hvor mange danskere, der ville ende i finalen.

83 deltog i konkurrencen, og to andre svarmuligheder var de mest populære. Således havde henholdsvis 24 og 21 læsere gættet på, at tre eller fire danskere ville nå finalebordet.

De 18 spillere med det rigtige svar skal allerede i aften kæmpe om to pladser ved Danske Spil Poker Tour i en freeroll, der begynder kl. 19.

En sådan pakke har en værdi af mere end 1000 kroner. Er du blandt de 18 forudseende læsere, figurerer dit navn allerede i turnerings-lobbyen på Danske Spil.