Kategorier
Casino Pokernyheder

17 mand tilslutter sig finalefeltet ved Summer Tour efter hektisk dag 1C

Der blev i går spillet dag 1C ved Summer Tour på Casino Munkebjerg, hvilket var en stor succes med 145 deltagere. 17 af dem gik videre til morgendagens finalefelt.

Casino Munkebjerg er i disse daget stedet, hvis du som dansker vil have lidt livepoker på programmet. Det har mange danskere allerede udnyttet sig af, da 85 spillere mødte op til dag 1A ved Summer Tour for et par dage siden, mens dag 1B havde 105 tilmeldte. 

I går var der så dag 1C på programmet, hvor man forventede et noget højere deltagerantal. Disse forventninger blev i den grad indfriet, da det jyske kasino havde hele 145 spillere gennem sluserne på en noget hektisk dag. 

Selvom der var en del flere spillere til den tredje startdag, så betød det ikke, at mange flere gik videre. Der var nemlig kun 17 spillere, som havde chips foran sig, da røgen havde lagt sig, hvilket er det samme som feltet fra 1B.

Der er dog kommet en ny chipleader i turneringen. Peter B. Nielsen fik spillet stakken op i 181.300 chips, hvilket gør ham til klar chipleader. Dag 1C producerede ligeledes den næststørste stack, da Martin Groth fyrede sluttede i 161.900.

I dag skal der nok komme tryk under kedlerne på Casino Munkebjerg. Her skal der spilles de to sidste startdage med dag 1D1 og 1D2. De begynder henholdsvis klokken 14.00 og 19.00.