Kategorier
Interview Poker lir Pokernyheder

12-tablede hyper turbo sng’s imens han vandt en SCOOP

George ‘Jorj95’ Lind vandt forleden SCOOP-26-L til $9.352, men et SCOOP-finalebord var åbenbart ikke nok action, så han valgte ligeledes at 12-table hyper turbo sng’s imens.

Den amerikanske PokerStars Team Online Pro vandt under SCOOP i 2010 ‘Player of the Year’. Dette var selvom han faktisk ikke vandt en SCOOP. Han ramte dog hele seks finaleborde under turneringsserien, hvilket var nok til den eftertragtede titel.

Nu har George ‘Jorj95’ Lind dog fået snørret sækken, og vandt i onsdags SCOOP-26-L $27 Stud Hi/Lo foran hele 2.177 andre spillere til $9.352.

Man skulle måske tro, at det at ramme et SCOOP-finalebord var nok action, men det var det bestemt ikke for amerikaneren, som udnyttede tiden til at have en del lir sideløbende med finalebordet.

– Jeg 12-tablede hypers hele vejen igennem på finalebordet, fortalte Lind i et interview til PokerStarsBlog.com efter sin sejr.

Det lyder dog ikke umiddelbart fornuftigt at gøre, imens man spiller et stort finalebord, men for ‘Jorj95’ var det en særdeles god idé. Han vandt i løbet af dagen hele $80.000 på disse hyper turbo sng’s, hvilket også skaffede ham 76.000 Frequent Player Points ifølge PokerStarsBlog.com. 

Selvom sejren i tureringen kun indbragte ham en lille del af overskuddet på sng’s, så var det dog alligevel en kærkommen sejr.

– Jeg er meget glad for endelig at få en SCOOP-sejr efter at have vundet Player of the Year i 2010, selvom jeg faktisk ikke vandt et event det år. Det er dejligt at have et ur til at gå sammen med mit 2010-POTY-trofæ.

Efter sin sejr har amerikaneren faktisk en god chance for at nuppe endnu en Player of the Year-titel. Han er i øjeblikket placeret på en andenplads på leaderboardet for turneringer med lavt buy-in. Han er ligeledes godt med i det samlede leaderboard, hvor han ligger på en tredjeplads.

Du kan læse resten af PokerStarsBlogs interview med Lind her.

Artikelfoto: PokerStarsBlog.com.