Kategorier
Macau Pokernyheder

$100.000.000 Macau-event en and?

Der har de seneste dage floreret rygter om en kæmpe turnering med navnet, Macau Pro Am Open, som skulle have en præmiepulje på enorme $100 millioner. Men ifølge CEO for Asianlogic Tom Hall har historien intet på sig.

Der har været meget snak i pokerverdenen, fordi der for et par dage siden kom rygter om en turnering i foråret 2013 med en garanteret præmiepulje på $100.000.000 og maks. 500 spillere.

Læs også: Verdens største turnering i Macau i 2013?

Det skulle eftersigende være fem kinesiske firmaer, som skulle stå bag turneringen. Men mange har betvivlet hvor troværdig turneringen er.

For med et maksimum på 500 spillere, og en garanteret præmiepulje på $100 millioner, så skal hver spiller ligge et buy-in på $200.000. Dette virker ikke specielt realistisk i manges øjne.

Nu udtaler Tom Hall, der er velanset i Macau og har bragt opdateringer om de store spil i Macau, sig om sagen på forummet 2+2. Fra briten lyder det blandt andet.

– Det her lyder for mig som en and. Ingen fornuftige, som jeg kender i Macau, ved noget om det her. Ingen af kasinoerne, managers, Big Game-spillere, operatører eller mediefolk har hørt noget troværdigt.

– Derudover skal alle pokerevents godkendes af DICJ (Macaus spillemyndighed) i samarbejde med værtskasinoet. Dernæst er gambling på TV yderst begrænset i Kina og promovering af gaming er generelt ikke velset, hvorfor skulle kinesiske institutioner bakke op om det. PR-stunt.

Tom Hall er kendt som en mand, der har fingeren på pulsen i Macau, og som regel ved hvad der foregår. Men denne gang kan de mange railbirds verden over kun håbe på, at han ikke har ret.